Det vil det, fordi det er det første af sin slags. Det handler om usikre arbejdsvilkår og fleksible ansættelsesformer, og da vi udgav det i 2019 var der næsten ingen i de akademiske fagforeninger, der talte om prekarisering. Altså det at en måske større og større del af arbejdsstyrken arbejder under usikre forhold.
Magasinet indeholder bl.a. portrætter af folk i prekære ansættelser, inspiration til kollektiv organisering og artikler om det grænseløse arbejdsliv. Det er skabt med bidrag fra over 100 mennesker, som på den ene eller anden måde kan spejle sig i et liv, hvor usikkerhed og fleksibilitet er blevet new normal.
Dengang var prekære og fleksible arbejdsforhold en hjertesag for os, og det er det stadig. For hvad har det af konsekvenser og muligheder, at arbejdsmarkedet forandrer sig? Hvad kræver det af nye organiseringstiltag?
Magasinet er støttet af Dansk Magisterforening, og siden har vi samarbejdet med flere fagforeninger om at udvikle fagforeningsarrangementer og -tiltag til medlemmer, der ikke passer ind i den faste fuldtidsboks. Os er der mange af.
Udgivelsen blev markeret med en releasefest, hvor indholdet blev vækket til live. Det er her billederne stammer fra.
Ikke mange kender til de kooperative virksomhedsformer, og det er ærgerligt for de er fyldt med potentiale: For demokratiet, for beskæftigelsen, for lokalsamfundene. Kooperativt iværksætteri adskiller sig fra andre former for iværksætteri ved at basere sig på fælleseje og demokratiske værdier. Derfor er det nødvendigt, at man fra start arbejder aktivt med formål, beslutningsprocesser, roller og samarbejdsmetoder – i tillæg til de mere gængse udviklingspunkter som forretningsudvikling og markedsføring.
Deltagerne blev på workshoppen introduceret til den kooperative tanke og nogle af de grundlæggende spørgsmål, man som kooperativ skal arbejde med i sin opstartsfase. Workshoppen byggede på en eksplorativ og participatorisk deltagelsesform, hvor deltagerne arbejder med deres egne virksomhedsideer og sparrer med hinanden peer-to-peer. Gennem øvelser, der simulerer beslutninger og processer i etableringen af et kooperativ, diskuterede og reflekterede deltagerne over muligheder og konsekvenser ved de forskellige valg. De blev i processen løbende klædt på med viden og inspiration.
Deltagerne fik værktøjer til selv at kunne fortsætte udviklingen af deres kooperative virksomheder på et tidligt stadie. Workshoppen bidrog desuden til at fremme lokal netværksdannelse i Aarhus for folk med interesse i det kooperative.
En stor del af FAODs medlemmer er ikke klassiske lønmodtagere. De arbejder på et prekært arbejdsmarked, hvor kontrakterne er korte og udsigterne til fastansættelse er lange. Det stiller nye krav til fagforeningens organiseringstænkning. Gennem en række pilotarrangementer for medlemmer og potentielle medlemmer hjalp vi FAOD med at udforske behovet og potentialerne for netværk, sparring og organisering om bedre vilkår blandt deres atypiske medlemmer.
Medlemmerne efterspørger at FAOD er andet og mere end et serviceorgan, men hvad? Det undersøgte vi ved at invitere medlemmerne ind til en række eksplorative arrangementer, hvor vi stillede skarpt på nogle af udfordringerne på det prekære arbejdsmarked, fx manglende netværk og dårlige løn- og arbejdsforhold. Arrangementerne skulle skabe rum for at medlemmer, der normalt ikke interagerer med deres fagforening, følte sig repræsenterede og så nye potentialer for at organisere sig sammen.
Til både det online og fysiske koncept var deltagernes engagement og interaktion bærende. Online samskabte medlemmerne en zine om udfordringerne ved deres arbejdsliv under corona, og fysisk delte medlemmerne deres udfordringer med prissætning og løn i en samtalesalon, som blev kickstartet med anonyme dilemmaer om løn i en live brevkasse.
Samarbejdet har givet FAOD inspiration til at arbejde med nye formater for deltagelse som led i deres ønske om at fremme organisering og netværk blandt medlemmerne.